Tanker om menneskesyn

Spiritualitet er for mig en integreret del af at være menneske. Jeg sanser et større rum omkring mig og os. som jeg kan læne mig ind i, lade mig bære af, hente støtte i. Jeg sanser min og andres eksistens i et spænd mellem en essens, en fri livsenergi, vi er skabt med og i, og en personlighed, der dannes i et samarbejde mellem genetisk, biologisk prægning og faktuelle og relationelle påvirkninger gennem vores liv - fra undfangelse til vi dør. Disse sanseoplevelser er blevet støttet af undervisning, jeg har modtaget af forskellige psykoterapeutiske og spirituelle lærere. (bl.a. Jes Bertelsen og Yvonne Agazarian).
Jeg er optaget af brobygning mellem essensen og personligheden, og hvordan denne brobygning interagerer med det relationelle felt, vi lever i.

Jeg er optaget af vores fælleshed med både krybdyr og pattedyr - og af de eksistentielle valg, vi som mennesker potentielt har tilgængelige i forhold til vores biologi. Denne optagethed kommer bl.a. til udtryk i mit arbejde med at støtte op om indre autoritet og bevidstgørelse af de kræfter, der ligger i dominans og underkastelses dynamikker. Terapi kan ikke fjerne disse kræfter, de er del af vores biologi, vores overlevelsesreaktioner. Vi kan bevidstgøre dem, eje dem og træffe valg i forhold til dem. Denne proces opfatter jeg som en eksistentiel og etisk udfordring, som altid er tilstede.

Jeg er optaget af dialektikken mellem individ og system/kontekst. Den metodik, jeg arbejder med og fortsat udvikler, er inspireret af dels udviklingspsykologi, som formulerer sig udfra individets perspektiv - og dels system-orienteret tænkning, som ser på de fænomener der opstår i et individ med et systemisk blik. (Min system-orienterede inspiration kommer fra SCT, Systems Centered Therapy). Jeg har en fortsat diskussion med mig selv og min medunderviser Kolbjørn Vårdal om balancen mellem disse 2 synsvinkler. Hvor ligger forandringspotentialet i et givet øjeblik - eller hvor er det lettest tilgængeligt - i et fokus på individet - eller i et fokus på det system, som individet er del af? Jeg ser værdi i begge synsvinkler.

Jeg er optaget af balancen mellem individualitet og forbundethed - som den kommer til udtryk dels i intersubjektivitet og resonans, hvor individuelle grænser opløses eller er i baggrunden - og i individuel afgrænsning, som den udtrykkes i tydelig Jeg-Du kontakt.
Hvem er jeg? Er jeg et adskilt individ - eller eksisterer jeg kun som del af relationer?
Denne dobbelthed i vores eksistens og selv finder jeg fascinerende og udfordrende.