Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi 3
Tilknytning og traumer

- en psykomotorisk og systemisk orienteret arbejdsform


Læringsprocessen på denne efteruddannelse bygger videre på de metoder og principper, der blev formidlet på Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi 1 og 2.
Det overordnede tema på denne efteruddannelse er sammenvævningen mellem traume- og tilknytningsmønstre – og indfaldsvinkler til at rumme, bearbejde og forsone sig med disse dynamikker. Samspil mellem hjælpesøgende og hjælpegivende er i forgrunden – og derigennem mestring af en professionel hjælper-rolle.
Efteruddannelsesforløbet kan med udbytte tages flere gange.

Intro til Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi 2 og 3 – ”Autoritet og traumer” – og ”Tilknytning og traumer”.
Autoritet og tilknytning er 2 grundlæggende eksistentielle temaer. Autoritetstemaet handler om styring, status, hierarki og virkelighedsopfattelse. Tilknytningstemaet handler om balancen mellem nærhedssøgen og individuel differentiering og udforskning.
Begge temaer påvirkes af traumer – begge temaer er i vores erfaring tilstede i en traume-bearbejdningsproces hele tiden.
I relationelle traumer berøres enten begge eller et af temaerne direkte som del af begivenheden. Faretraumer eller andre traumer, som ikke er relationelle har begge temaer i fokus i mødet med omverdenen efter traumet. Er der en relationel kontekst, hvor traumereaktioner kan blive reguleret i gensidighed? Eller står mønstre omkring autoritet og/eller tilknytning i vejen for gensidig regulering?
Hvis traume-tilstande og –erindringer ikke reguleres og integreres, efterlades vi med en stor udfordring: Hvad stiller vi op med tilstandene og erindringerne?
Dominans- og underkastelsesmønstre udgør ofte ”løsninger”, som ligger ovenpå uregulerede traumetilstande. Mønstrene støtter os til at fungere i hverdagen, indenfor den begrænsning, som de også indebærer. Dominans- og underkastelses-mønstrene kan relatere mest til autoritetstemaet, tilknytningstemaet eller dem begge.

På Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi 1 er strategien primært at gå bag om mønstrene og bygge nye spor i forhold til mulighed for selvregulering og gensidig regulering.
På 2. og 3. trin af efteruddannelsen ligger fokus på bevidstgørelse af de dominans- og underkastelsesmønstre, som i hverdagen beskytter os mod at mærke de underliggende uregulerede tilstande – og dermed få mulighed for at komme lag dybere i traumebearbejdning.
Bevidstgørelse af mønstrene indebærer også at se på hvordan vi gennem disse selv bidrager til at opretholde traume-påvirkningen.
Erfaringen fra de sidste års efteruddannelsesforløb viser, at det er funktionelt at skille processer der handler om henholdsvis autoritet og tilknytning fra hinanden – så klart som det er muligt. Det er den intention, der kommer til udtryk på de 2 efteruddannelsesforløb – ”Autoritet og traumer” og ”Tilknytning og traumer”.
At adskille temaerne giver mulighed for i dybden at udforske og skabe bevægelse i mønstre, som ellers kan være vævet sammen på måder, der er vanskelige at få i bevægelse.
Rækkefølgen er bevidst. Arbejde med autoritetsaspektet først giver mulighed for at finde ejerskab af egen autoritet, oplevelse af at kunne deltage i samarbejde omkring styring – færdigheder, som er betydningsfulde at have med sig, når man nærmer sig det nonverbale lag, som tilknytningsmønstrene ligger i.

Erfaring fra de sidste års forløb har vist, at arbejde med låste autoritets- og tilknytnings-mønstre giver adgang til bearbejdning af lag af traume-mønstre, som ellers har været utilgængelige. Processen udløser dybe forandringer i selvbillede og verdensopfattelse – og dermed gennemgribende forandring i hvordan man mestrer og forstår sin professionelle rolle – og livet generelt.

Tilknytning og traumer

Elementer på dette efteruddannelsesforløb er:
- Anvendelse af den kapacitet, der er udviklet på de 2 foregående træninger til at kunne arbejde bevidst med tilknytnings aspektet af traumemønstre.
- Bevidstgøre, eje og forhandle egne tilknytningsmønstre i hjælpesøgende og hjælpegivende roller – og derigennem udvikle den professionelle hjælperrolle.
- Udforske dominans-underkastelses-aspekterne af hjælpesøgende og hjælpegivende roller
- Bevidstgøre introjektionsmønstre – med specielt fokus på den rolle skam og afsky spiller i mønstrene
- Udforske forvrængning af virkelighedsopfattelse som en udløsende faktor for dannelsen af utryg og disorganiseret tilknytning
- Uddybe færdighederne i gensidig arousal- og emotions-regulering i dyader og i gruppen.
- System-orienteret indfaldsvinkel til gruppens proces kombineret med psykomotorisk færdighedstræning støtter udvikling af gruppen som et ”Holding environment”. Gruppen støttes til at udvikle selvregulerende kapacitet.
- Skelnen mellem organiserede og disorganiserede tilstande (2. og 3.grads stress-tilstande) – samt præcisering af forskellig psykoterapeutisk metodik i forhold til de 2 typer tilstande.
- Bevidstgørelse af de brud, der sker i tilknytningsrelationer og fokus på hvad, der forhindrer og hvad der støtter genetablering eller nyetablering af kontakt – samt en realistisk virkelighedsopfattelse i forhold til muligheden for reparation.

Vi arbejder udfra følgende hypotese, baseret på erfaringsindsamling: Alle uforløste traumereaktioner har låste tilknytningsaspekter i sig – uanset om den situation, der udløser reaktionerne i sig selv er tilknytningsrelateret. Hvis gensidig arousal-regulering sammen med en hjælpegivende person eller flere personer er tilgængelig efter en situation, der udløser overlevelsesreaktioner, så reguleres tilstandene og integration i personligheden kan starte. Når dette ikke er sket, når vi fortsat har ikke-regulerede og ikke-integrerede traumereaktioner i vores krop og psyke, peger det på, at noget har manglet i muligheden for gensidig arousal-regulering og fuldførelse af det naturlige forløb i overlevelsesreaktionerne.

Vores evne til at deltage i gensidig arousal-regulering påvirkes af vores tilknytningsmønstre. Et trygt tilknytningsmønster danner den enkleste base for at udvide sig til at rumme både 2. og 3. grads stress tilstande. Det kræver fortsat træning, men der er en basal tryghed at læne sig ind i, mens personligheden udvider sin kapacitet. De 2 utrygge tilknytningsmønstre udløser enten vanemæssig tilbagetrækning eller overinvestering i et kontaktfelt – og begge reaktionsmåder reducerer vores tilgang til at deltage i gensidig regulering – både i hjælpesøgende og hjælpegivende roller. Disorganiseret tilknytning indfører en dyb ambivalens i et kontaktfelt, som er krævende og nogen gange utilgængelig for forhandling, mens man interagerer i hjæpesøgende/-givende roller.
Hjælpegiverens egne ikke-integrerede traumetilstande bliver uundgåeligt berørt og sat i svingning i mødet med klienters, kollegers, lederes, gruppemedlemmers traumetilstande.
I Relationel Psykoterapi beskrives det som at ”terapeuten er med i båden” – en psykoterapeutisk proces involverer både terapeutens og klientens mønstre. Kunsten er at kunne observere hvad der sker, mens det sker – at have tilstrækkelig med færdigheder og et klart nok observerende selv, så det der spiller sig ud kan føre til læring i stedet for til gentagelse af oprindelige negative erfaringer. Det er denne kapacitet efteruddannelsen sigter mod at udvide.

Vores erfaring er, at bevidstgørelse af dominans-underkastelses aspektet af tilknytningsmønstre åbner op til de kraftfulde bagved liggende tilstande, som man i første omgang har ”løst” ved at skabe de låste mønstre – kaosprægede tilstande af panik, raseri, sorg, skrig, skam – og mere fokuserede tilstande og impulser som flugt, kamp, beskyttelse, tilknytningsgråd osv. Disse tilstande og impulser har ofte været holdt i dissociation og der er brug for præcis dosering i arbejdet med at række ind til tilstandene. Psykomotorisk færdighedstræning og systemorienteret gruppeproces vil blive anvendt som metoder, der muliggør gensidig regulering af både de kaosprægede og de fokuserede tilstande. Træning af hvilen i en non-verbal vidneposition vil ligeledes udgøre en del af opbygningen af et ”holding environment”, som har kapacitet til at lade tilstandene komme i bevægelse.
Teori om organiseret og disorganiseret tilknytning, dissociation, skam, afsky samt skelnen mellem 2. og 3.grads stress tilstande vil blive henholdsvis præsenteret og repeteret. Skelnen mellem traumetyper: Upersonlige traumer, Interpersonelle traumer og tilknytningstraumer vil ligeledes blive præsenteret og relateret til den konkrete metodeindlæring og personlige proces.

Praktiske oplysninger:

Datoer: 2020

Sted: 1. og 3. kursus

Undervisningstider:
1.og 3. kursus: Dag 1 og 2: Kl. 9.30–18.30. Dag 3: Kl. 9.30–17.30.
2.kursus: Start første dag kl. 15.30, slut sidste dag kl. 13 (efterfulgt af frokost/ lunsj).

Deltagerantal: Maks. 18, minimum 8 personer. Hvis deltagerantallet bliver højere end 12 ændres lokalet i København.

Pris:

Kursnummer: 170320
Kursusledere: Merete Holm Brantbjerg og Kolbjørn Vårdal. Gruppestørrelsen afgør hvor meget af tiden vi er 2 lærere.

For information og tilmelding:
Tilmelding sker på email til moaiku@brantbjerg.dk